Intubation

Altid klar til det uventede

Det ideelle valg til intubation

Engangsbronkoskopet, aScope 4 Broncho, er sammen med King Vision Video Laryngoscope det ideelle valg til alle typer intubation - Klar til brug når som helst og hvor som helst, du har brug for dem.

Standarderne skifter

Standarderne inden for luftvejshåndtering er under forandring – De kliniske selskaber for luftvejshåndtering tager i stigende grad visualiseringsudstyr til sig for at øge patientsikkerheden og styre udgifterne.

Denne tendens accelereres yderligere, efterhånden som kliniske studier dokumenterer fordelene ved at anvende avanceret visualiseringsudstyr til f.eks. intubation. Det afspejles også i de seneste guidelines – Både ASA-guidelines om håndtering af vanskelige luftveje og den omfattende NAP 4-rapport1 fra Storbritannien understreger vigtigheden af at tilføje visualiseringsudstyr til værktøjskassen inden for luftvejshåndtering.

Vanskeligheder ved håndtering af luftveje er den absolut vigtigste årsag til større anæstesirelateret sygelighed og dødelighed.

Forventning – Planlægning – Handling

Nogle gange opstår der en situation – forventet eller uventet – der kræver ekstra ekspertise. Algoritmer for vanskelige luftveje har fundet vej til praksis som et stærkt redskab, der kan hjælpe klinikere med at navigere gennem kritiske situationer. Viden om, hvilket udstyr, der skal benyttes i specifikke situationer og korrekt træning i dette udstyrs teknik kan gøre hele forskellen.

Ambus sortiment af visualiseringsudstyr giver klinikere en alsidig værktøjskasse til enhver situation – forventet eller uventet – der kan implementeres til en overkommelig pris. Afhængigt af den præ-anæstetiske evaluering af patienten og den ønskede intubationstilgang tilbyder Ambu en enkel og fleksibel løsning.

King Vision Video Laryngoscope foretrækkes til rutineintubationer og til anteriore luftveje.

aScope 4 Broncho fleksibelt engangsbronkoskop kan anvendes til orale og nasale intubationer hos både vågne og sovende patienter. 

Sikring af den vanskelige luftvej

aScope 4 Broncho og King Vision Video Laryngoscope letter endotrakeal intubation ved indirekte visualisering af glottisstrukturer. Ved at skabe direkte udsyn til larynx, elimineres de mekaniske udfordringer med at rette orale, pharyngeale og laryngeale akser ind med hinanden.

Tilgængeligheden af bronkoskoper er et tilbagevendende problem

 

Utilstrækkelig tilgængelighed af udstyr til håndtering af vanskelige luftveje og korrekt træning i anvendelse af dette udstyr blev betragtet som værende blandt de større kausale eller bidragende faktorer til ringe resultater. Øjeblikkelig adgang til fiberskoper til luftvejsinspektion eller håndtering af vanskelige luftveje var et tilbagevendende problem1

— NAP4 anbefaling for intensivafdelinger

Intubations-larynxmaske, som muliggør trakeal intubation

Håndtering af en forventet eller uventet vanskelig luftvej, ved anvendelse af aScope 4 Broncho Slim gennem en intubations-larynxmaske, er en strategi der muliggør minimal afbrydelse af ventilation og oxygenering. Det muliggør desuden en hurtig ændring til trakeal intubation på et senere tidspunkt, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Kildehenvisninger

  1. NAP4 - 4th National Audit Project of The Royal College of Anaesthetists og The Difficult Airway Society. Læs hele rapporten
keyboard_arrow_up